Opbinding og vanding af nyplantede træer: de første tre år afgør resten

De fleste træer, der dør i danske haver, dør inden for de første tre år efter plantningen. Det er sjældent sygdom, og det er næsten aldrig jorden. Det er tørke i den første og anden sommer, eller en opbinding, der sad for stramt eller for længe. Begge dele er lette at undgå, hvis man ved, hvad et træ har brug for, mens det slår rod. Denne artikel gennemgår vanding og opbinding fra plantedagen og frem til det tidspunkt, hvor træet kan klare sig selv.

Hvad der sker under jorden de første år

Et træ fra planteskolen kommer med en rodklump, der er langt mindre end den krone, den skal forsyne. Hos et barrodstræ er op mod ni tiendedele af de fine rødder skåret væk ved optagningen. Hos et klumptræ eller et pottetræ er rødderne intakte, men de fylder kun den klump eller potte, træet stod i. Uanset typen skal træet bruge de første to til tre vækstsæsoner på at sende nye rødder ud i den omgivende jord, før det kan hente vand fra et område, der matcher kronen.

I den periode er træet afhængigt af, at der er vand lige der, hvor rodklumpen står. Det er den simple grund til, at et nyplantet træ tørster, selv om jorden en halv meter væk er fugtig. Rødderne er ikke nået derud endnu.

Vanding: meget og sjældent

Den mest almindelige fejl er at vande lidt og ofte. En kande vand hver anden dag fugter de øverste centimeter og fordamper igen, inden det når rødderne. Det rigtige er at vande grundigt og sjældnere, så vandet trænger ned gennem hele rodklumpen og et stykke under den. Rødderne søger nedad efter fugten, og træet bliver bedre til at tåle tørke senere.

Som udgangspunkt skal et nyplantet træ med en stammeomkreds på 10 til 14 centimeter have 30 til 50 liter vand ad gangen. I en tør dansk sommer er det hver uge fra maj til september i det første år. I det andet år kan du gå til hver fjortende dag i tørre perioder, og i det tredje år vander du kun ved længere tørke. Et større træ med en omkreds på 18 til 20 centimeter skal have det dobbelte pr. gang.

Der er to nemme måder at få vandet det rigtige sted hen. Den ene er en vandingspose, som du binder om stammen og fylder. Den siver tom over nogle timer og lægger vandet direkte over klumpen. Den anden er en jordvold, en ring af jord omkring plantehullet, som holder vandet, indtil det er sivet ned. Begge løsninger virker langt bedre end en slange, der bare ligger på jorden.

Et godt tegn på, om du vander nok, er at stikke en finger eller en pind ned i jorden ved kanten af rodklumpen dagen efter. Er den tør i ti centimeters dybde, har du vandet for lidt. Er jorden mudret og lugter surt, står træet for vådt, hvilket især sker på fed lerjord med dårligt afløb. Der skal træet have mindre vand og længere mellem gangene.

Hvornår vanding ikke er nok

Det danske klima giver normalt nok regn til et etableret træ, men i etableringsårene er en tør maj eller en varm juli ofte nok til at knække et træ, der ikke bliver vandet. Kig på bladene om morgenen. Hænger de allerede inden solen står højt, er træet i tørkestress. Bliver bladkanterne brune og krøller indad i juli, har det stået tørt i uger. Da hjælper det stadig at vande grundigt, men træet vil sætte tilvæksten over styr for det år.

Et træ, der plantes i efteråret fra oktober til november, har en klar fordel. Det får hele vinteren og det tidlige forår til at sende rødder ud, mens jorden er fugtig, og står bedre rustet til den første sommer. Forårsplantede træer fra marts og april er mere sårbare og skal følges tættere det første år.

Opbinding: hvorfor og hvor længe

Et træ har brug for at kunne bevæge sig i vinden. Det er bevægelsen, der får stammen til at tykne og rødderne til at forankre sig. En stram opbinding fjerner den bevægelse, og resultatet er et træ med en tynd stamme, som knækker eller lægger sig, den dag støtten fjernes. Opbindingens formål er derfor kun ét: at holde rodklumpen i ro i jorden, så de nye rødder ikke rives over, hver gang det blæser.

Den bedste løsning til de fleste havetræer er to pæle, en på hver side af klumpen og lidt uden for den, så du ikke slår igennem rødderne. Pælene skal ikke være højere end en tredjedel til halvdelen af stammens højde. Stammen bindes til pælene med et bredt, blødt bånd, gerne gummi eller vævet plantebånd, der er lagt i en løs ottetalsslynge, så stammen aldrig kan gnide mod pælen. Aldrig snor, ledning eller stramme strips. De skærer sig ind i barken inden for én sæson.

Kontrollér båndet to gange om året, i maj og i september. Stammen tykner, og et bånd, der sad rigtigt i foråret, kan sidde stramt i efteråret. Er der en fordybning i barken under båndet, skal det løsnes med det samme.

Efter to vækstsæsoner skal opbindingen væk. Tag båndet af og se, om træet står fast, når du tager om stammen og rokker. Gør det det, fjerner du pælene. Vipper klumpen i jorden, sætter du båndet løst på igen og venter til næste efterår. Et træ, der står bundet op i fem eller ti år, er et almindeligt syn i danske haver, og det er et træ, der er blevet svagere af det.

Bunddækning og græs

Det sidste, som mange glemmer, er området lige omkring stammen. Græs konkurrerer hårdt om vandet i de øverste 20 centimeter, netop der hvor de nye rødder skal etablere sig. Hold en cirkel på mindst en meter i diameter fri af græs de første tre år. Læg et lag på fem til otte centimeter flis eller kompostbark ud, men hold det væk fra selve stammen, så barken kan tørre. Flisen holder på fugten, dæmper ukrudtet og udjævner jordens temperatur.

Tjeklisten

Vand 30 til 50 liter pr. gang, hver uge første sommer, hver fjortende dag anden sommer, kun ved tørke tredje sommer. Brug pose eller jordvold. Tjek jorden med en pind dagen efter. Bind op med to lave pæle og et bredt, løst bånd, kontroller i maj og september, og tag støtten væk efter to sæsoner. Hold en meter fri af græs og dæk med flis. Følger du de punkter, har træet gode odds for at stå de næste halvtreds år.