Kronereduktion og udtynding: sådan bliver et stort træ mindre uden at tage skade

Mange haveejere har et træ, der er blevet for stort til pladsen. Det skygger for terrassen, grenene rammer taget, og det tager mere vind, end man bryder sig om. Det første, mange tænker på, er at skære toppen af. Det er næsten altid den forkerte løsning. Der findes tre andre måder at gøre et træ mindre, lettere eller mere luftigt på, og de holder træet sundt. Her er forskellen på dem, hvilke træer der tåler hvad, og hvad du kan forvente at betale.

Hvorfor topkapning ikke virker

Når toppen skæres af et stort træ, får det store, åbne snitflader, som det ikke kan lukke. Der kommer råd ind i stammen ovenfra. Samtidig reagerer træet på tabet af blade ved at skyde en mængde nye, lodrette skud lige under snittet. De vokser hurtigt, men de sidder kun fast i det yderste lag af veddet, og efter ti til femten år er de blevet til tunge grene på en rådden stump. Træet er blevet højt igen og er nu farligere end før. Derfor regner fagfolk topkapning for den værste behandling, et træ kan få.

Udtynding: lys og luft gennem kronen

Ved en udtynding fjernes en del af grenene inde i kronen, mens kronens ydre form og størrelse bevares. Man tager grene, der krydser hinanden, grene der vokser indad, døde grene og nogle af de tætte, svage skud. Resultatet er en krone, som lyset og vinden kan komme igennem. Det giver mere lys under træet og mindre vindfang, uden at træet ser beskåret ud.

En udtynding bør ikke fjerne mere end 10 til 20 procent af bladmassen på én gang. En udbredt fejl er at tage alle de indvendige grene og efterlade lange, nøgne grene med en dusk blade yderst. Det kaldes løvehaler, og det gør grenene mere udsatte for at knække, fordi al vægt og al vind samles yderst på grenen.

Kronereduktion: et mindre træ med samme form

En kronereduktion gør hele kronen mindre i højde og bredde. Forskellen fra topkapning ligger i den måde, der skæres på. Hver gren afkortes tilbage til en sidegren, der vokser i samme retning, og som er stor nok til at overtage som ny grenspids. En god tommelfingerregel er, at sidegrenen skal være mindst en tredjedel så tyk som den del, der fjernes. Så efterlader man ingen stump, grenen vokser videre fra sidegrenen, og snittet lukker langt bedre.

På et stort træ reduceres kronen typisk med to til tre meter i højde og bredde. Formen bevares, og efter et par år ser træet næsten ubehandlet ud. En reduktion skal gentages, typisk hvert tredje til femte år, fordi træet vokser igen.

Opstamning: plads under kronen

Ved en opstamning fjernes de nederste grene, så der bliver frihøjde under kronen. Det er den rigtige løsning, når problemet er grene, der hænger ned over terrassen, indkørslen eller fortovet. Over fortov og gangarealer regner man normalt med omkring 2,5 meter fri højde, og over kørebanen mere end 4 meter, men kommunens krav kan variere.

Opstamningen bør ske gradvist over nogle år. Fjern ikke grene, der er tykkere end en tredjedel af stammen, og lad mindst de øverste to tredjedele af træets højde have krone. Et træ med en lille krone højt oppe på en lang, nøgen stamme bliver ustabilt og tørkefølsomt.

Hvilke træer tåler hvad

Lind, platan, ahorn og eg tåler både udtynding og reduktion godt, når det sker med måde. Lind skyder kraftigt igen og kan holdes i en bestemt størrelse i mange år. Bøgen er mere følsom. Den lukker store sår langsomt og tåler ikke store reduktioner, så et ældre bøgetræ skal behandles forsigtigt. Birk tåler beskæring dårligt og bør højst udtyndes let. Hestekastanje og pil kan reduceres, men har blødt ved, der let rådner bag store snit.

Nåletræer som gran, fyr og thuja kan som hovedregel ikke reduceres, fordi de ikke skyder igen fra gammelt ved. Taks er undtagelsen.

Hvornår på året

Hovedreglen er at undgå to perioder. Den ene er foråret, når bladene springer ud, og træet har brugt sine reserver på løvet. Den anden er efteråret, hvor mange svampe spreder sporer og angriber friske snit. Mange løvtræer kan med fordel reduceres i sensommeren, fra sidst i juli til starten af september, hvor træet har blade på og hurtigt begynder at lukke såret. Eg, lind og bøg kan også beskæres i vinterens hviletid. Birk og ahorn, der bløder kraftigt om foråret, skal beskæres i sensommeren, og det samme gælder kirsebær og blomme på grund af sølvglans.

Store beskæringer i fuglenes yngletid fra tidligt forår til midsommer bør du undgå, både af hensyn til fuglene og fordi aktive reder ikke må ødelægges.

Hvad det koster

Prisen afhænger af træets størrelse, hvor tilgængeligt det er, og om arbejdet kan klares med klatring eller kræver lift. Som et groft pejlemærke koster en udtynding af et mellemstort træ på 10 til 15 meter typisk mellem 2.500 og 6.000 kroner. En kronereduktion af et stort træ tæt på et hus, hvor grenene skal fires ned i reb, ligger ofte mellem 5.000 og 15.000 kroner. Bortkørsel eller flishugning af grenene kan være med i prisen eller komme oveni, så spørg. Bed altid om at få beskrevet i tilbuddet, hvad der skal skæres, og hvor stor en del af kronen der fjernes.

Det, du selv kan gøre

Opstamning af små grene, som du kan nå fra jorden, og fjernelse af døde kviste er almindeligt havearbejde. Udtynding og reduktion i et træ over fem til seks meter kræver klatring eller lift, og det hører hjemme hos en uddannet træplejer. Står træet i et lokalplanområde med bevaringsværdige træer, så spørg kommunen, før der beskæres kraftigt, fordi en stor reduktion kan kræve tilladelse på samme måde som en fældning.

Et træ, der er blevet for stort, skal altså sjældent ned, og det skal aldrig topkappes. Med den rette beskæring på det rette tidspunkt kan det som regel bringes ned i en størrelse, der passer til pladsen, og blive stående i mange år endnu.