Hestekastanjen: brune blade i august, blødende stamme og hvad det betyder for træet
Mange hestekastanjer ser efterårsbrune ud midt på sommeren. Sådan skelner du minérmøl, bladpletsvamp og blødende sår fra hinanden, og hvilket af dem der faktisk truer træet.
Hestekastanjen er et af de mest elskede træer i danske byer og landsbyer. Den står ved gamle skoler, kroer og gårde, i alleer og i mange villahaver, og alle kender de hvide blomsterlys i maj og de blanke kastanjer i september. De seneste mange år har mange hestekastanjer dog set triste ud allerede midt på sommeren. Bladene bliver brune, krøller og falder tidligt, og nogle steder er der kommet mørke, våde pletter på stammerne. Her er de tre problemer, du oftest møder, hvordan du skelner dem fra hinanden, og hvilke af dem der faktisk truer træet.
Kastanjeminérmøl: brune blade fra juli
Det mest udbredte problem er kastanjeminérmøl, en lille sommerfugl, hvis larver lever inde i bladene. Arten blev først kendt fra Balkan og har inden for de seneste årtier bredt sig over det meste af Europa, herunder Danmark.
Larverne æder sig gennem bladets indre og laver lange, lyse gange, der hurtigt bliver til brune pletter mellem bladribberne. Hold et blad op mod lyset, og du kan se larven eller puppen inde i pletten. Møllet når flere generationer på en sommer, så angrebet tager til hen over sæsonen. I august kan en hel hestekastanje se ud, som om det allerede er oktober.
Det ser voldsomt ud, men angrebet slår ikke træet ihjel. Det svækker det, fordi bladene holder op med at arbejde før tid, og træet får mindre oplag til næste år. Kastanjerne bliver ofte mindre. Et sundt, veletableret træ kan leve med angrebene i mange år.
Det, du kan gøre, er at rive bladene sammen om efteråret og få dem væk. Puppene overvintrer i de nedfaldne blade, og det er derfra, næste års første generation kommer. Kør bladene til genbrugspladsen, eller læg dem i kompostbunken under et tykt lag jord eller andet materiale, så de voksne møl ikke kan flyve ud til foråret. Det fjerner ikke problemet, fordi møllene også kommer fra træer i nabolaget, men det udskyder og dæmper angrebet i dit eget træ. Gør flere naboer det samme, er effekten tydelig.
Den rødblomstrende hestekastanje angribes meget mindre end den almindelige hvide og er et oplagt valg, hvis du vil plante en ny.
Bladpletsvamp: brune pletter med gul kant
Bladpletsvampen forveksles ofte med minérmøllet. Her er pletterne mere uregelmæssige, rødbrune og omgivet af en gul kant, og de sidder ofte langs bladkanten og ribberne. Hold bladet op mod lyset: der er ingen gange og ingen larver. Bladene krøller og tørrer ind, især i fugtige somre.
Svampen overvintrer også i de nedfaldne blade, så det samme råd gælder: fjern løvet om efteråret. Bladpletsvamp er mest en skønhedsfejl og svækker kun træet lidt.
Blødende sår på stammen
Det tredje problem er det, du skal tage alvorligt. Her siver der en mørk, rustbrun til sort væske ud af revner i barken på stammen eller de store grene. Væsken kan være klæbrig og efterlade mørke striber ned ad stammen. Under de blødende pletter er barken ofte død, og skærer du forsigtigt et lille stykke yderbark væk, ser du brunt, misfarvet væv i stedet for det lyse, friske væv, der burde være der.
Blødende sår på hestekastanje kan have flere årsager. I flere af vores nabolande har en bakteriesygdom givet mange tilfælde af blødende sår på hestekastanjer, og lignende symptomer kan skyldes svampelignende skadegørere, der lever i jorden. Hvilken årsag der er tale om, kan kun afgøres ved en prøve. For dig som haveejer er det vigtigste spørgsmål et andet: hvor stor en del af stammens omkreds er ramt?
Når den døde bark breder sig hele vejen rundt om stammen eller en gren, dør alt over det punkt. Et træ med enkelte, små blødende pletter kan leve i mange år, og nogle træer lukker selv sårene. Et træ, hvor den døde bark dækker mere end halvdelen af omkredsen, eller hvor kronen samtidig er begyndt at tynde ud, er på vej ned, og døde grene vil begynde at falde.
Der findes ingen behandling i havecentret, som virker på blødende sår, og det hjælper ikke at smøre sårene til. Har du skåret i et sygt træ, så rengør sav og beskæresaks med sprit, før du går videre til et sundt.
Hestekastanjens eget svage punkt
Ud over sygdommene har hestekastanjen en egenskab, du bør kende. Veddet er blødt og forholdsvis svagt, og store hestekastanjer kan tabe tunge grene, også i stille vejr på varme sommerdage. Gamle træer får ofte råd i stammen og i de store grenkløfter. En af de svampe, man ofte ser på hestekastanje, er skællet stilkporesvamp, en stor, flad svamp med brune skæl på hatten, der vokser ud fra stammen eller grenene i forsommeren. Den betyder hvidråd i veddet bagved.
En hestekastanje, der både har blødende sår og en svækket krone, skal vurderes nøje, især hvis den står over en vej, en indkørsel eller et legeområde.
Hvornår træet skal ned
Kastanjeminérmøl og bladpletsvamp er ikke i sig selv grund til at fælde. Blødende sår over en stor del af stammen, døde grene i den øvre krone, svampe på stammen eller ved roden og revner i de store grenkløfter er derimod tegn på, at træet er ved at blive en risiko. Et træ med de tegn skal ses af en fagmand, og ofte ender det med en fældning, mens træet stadig er sikkert at arbejde i.
Vil du erstatte træet, så vælg en rødblomstrende hestekastanje eller en helt anden art. Står det gamle træ i en allé eller ved en bevaringsværdig bygning, kan der være bestemmelser i lokalplanen, så spørg kommunen først.
Kastanjerne og hunden
Til sidst en praktisk ting. Hestekastanjer er ikke til at spise, hverken for mennesker eller hunde. Børn kender dem som legetøj, men en hund, der tygger og sluger kastanjer, kan få ondt i maven, og en hel kastanje kan sætte sig fast i tarmen. Har du en hund, der gerne tygger på det, den finder i haven, så saml kastanjerne op i september.