Graner i haven: når det gamle juletræ er vokset op over huset

Næsten hver villavej har en. En gran, der engang var lille nok til at stå i stuen med lys på, og som blev plantet ud i haven en januardag med rodklumpen i en spand. I dag er mange af de graner femten til femogtyve meter høje, og de står ofte et par meter fra huset eller lige i skellet. Her gennemgår vi de graner, du typisk møder i danske haver, hvad der gør dem sårbare, og hvordan du vurderer, om din gran skal blive stående.

De graner, der står i danske haver

Rødgran, Picea abies, er den klassiske. Den er ikke oprindelig i Danmark, men blev plantet i stor stil i hedeplantager og skove fra 1800-tallet og frem, og den var i mange år det almindelige juletræ. Den har korte, stive nåle og lange, brune kogler, der hænger nedad. I en have bliver den let 20 til 30 meter høj.

Sitkagran, Picea sitchensis, stammer fra Nordamerikas vestkyst og blev især plantet i Vestjylland, fordi den tåler blæst og salt bedre end rødgranen. Nålene er flade, blågrønne på undersiden og så spidse, at de stikker. Den vokser hurtigt og bliver mindst lige så høj.

Nordmannsgran, Abies nordmanniana, er det juletræ, de fleste køber i dag. Botanisk hører den til ædelgranerne. Den har bløde, flade nåle og kogler, der står opret på grenene, og den har et dybere rodsystem end rødgranen.

Omorikagran, Picea omorika, er den smalle, søjleformede gran, der blev populær i parcelhushaver. Den bliver 15 til 20 meter høj, men sjældent mere end tre til fire meter bred.

Flade rødder og stort vindfang

Det, der gør rødgran og sitkagran til et særligt spørgsmål i en have, er kombinationen af rodsystem og krone. Begge arter har et fladt rodsystem, som især på fugtig eller kompakt jord ligger i de øverste 30 til 50 centimeter. Samtidig har de en tæt, stedsegrøn krone, der fanger vinden hele året, også i vinterstormene.

Resultatet kender man fra skovene efter de store storme: graner, der ikke knækker, men vælter med hele rodkagen. I en have sker det samme, bare med et hus eller en carport i faldretningen. Risikoen er størst, når en gran pludselig står alene, fordi træerne omkring den er blevet fældet. Den har ikke bygget det rodsystem, der skal til for at stå alene i blæsten. Nordmannsgranen er normalt mere stormfast.

Skadedyr og svampe, du skal kende

Den vigtigste skadegører på rødgran er granbarkbillen. Den angriber især træer, der er svækket af tørke, stormskader eller alder, og den kan slå en stor gran ihjel på en enkelt sommer. Tegnene er små, runde huller i barken, brunt boremel i barkens revner og ved foden af stammen, og nåle, der bliver rødbrune, ofte fra toppen. En angrebet gran kan ikke reddes, og den bør fældes, inden billerne flyver videre til nabotræerne.

Sitkagran angribes af sitkalus, en lille grøn bladlus, der efter milde vintre kan få træet til at tabe store dele af de ældre nåle. Træet overlever som regel, men gentagne angreb svækker det.

Rodfordærver og honningsvamp giver råd i rødderne og i stammens nederste del. Det er næsten usynligt udefra, bortset fra harpiksflåd ved foden og svampe ved rodhalsen om efteråret, og det er grunden til, at en grøn gran alligevel kan vælte.

Det kan en gran tåle, og det kan den ikke

Graner skyder ikke igen fra gammelt ved. Skærer du en gren af ind til stammen, kommer den ikke igen, og skærer du toppen af, får træet aldrig en ny, rigtig top. I stedet rejser en eller flere sidegrene sig, og efter nogle år har du en gran med flere svagt fæstnede toppe, der knækker i storm. Topkapning af en gran er derfor aldrig en løsning.

Det, du kan gøre, er at opstamme, altså fjerne de nederste grene, så der bliver plads under træet. Det gør hverken træet mindre eller mere stabilt. Fjern ikke grene i mere end den nederste tredjedel af træets højde, og skær lige uden for grenkraven.

Hvornår granen skal ned

Der er nogle situationer, hvor svaret næsten altid er fældning. Når granen er højere end afstanden til huset og står på let eller vandlidende jord. Når den er begyndt at hælde, eller jorden løfter sig ved foden i blæst. Når nålene bliver brune fra toppen, eller du finder barkbiller. Når den har mistet sine nabotræer og står alene. Og når den er topkappet og har flere toppe.

Omkring Silkeborg, hvor mange haver grænser op til skov og plantage, og hvor jorden mange steder er let og sandet, står der mange store graner tæt på husene. Her skal træet ofte tages ned i sektioner fra toppen, fordi der ikke er plads til at lægge det ned i ét stykke. Det er arbejde med motorsav i højden og med tunge stykker, der skal styres ned mellem tag og hæk. Står du med sådan et træ, er fældning af store graner i Silkeborg en opgave for en fagmand med det rette udstyr, og det er en god idé at få en samlet pris, der også dækker stubben og bortkørsel af grenene.

Som et groft pejlemærke kan en gran på 15 til 20 meter, der kan lægges ned i ét stykke på en åben grund, ofte fældes for nogle få tusinde kroner. Skal den tages ned i sektioner tæt på hus og ledninger, ligger prisen typisk mellem 5.000 og 15.000 kroner, og mere, hvis der skal lift eller kran til.

Stubben, jorden og reglerne

Granstubbe skyder ikke igen, så du kan godt lade stubben stå, hvis den ikke er i vejen. Vil du have plænen helt plan, er stubfræsning den hurtige løsning. Jorden under en gammel gran er sur og udpint, så regn med at tilføre kompost og eventuelt kalk, før der kan gro græs.

En gran i en almindelig parcelhushave må som udgangspunkt fældes uden tilladelse. Står den i en række i skellet som læhegn, kan den være en del af et hegn, og så skal naboen være med. Lokalplaner og fredskovspligt kan også spille ind, så spørg kommunen, hvis du er i tvivl.

Vil du plante et nyt nåletræ, så er en omorikagran eller en anden smal art et bedre valg end en rødgran tæt på huset. Plant det, så der er plads til den højde, det når om tredive år.