Beskæring i januar og februar: hvilke træer, hvorfor nu, og hvad du aldrig må skære

Januar og februar er de måneder, hvor haven kræver mindst, og hvor mange haveejere derfor finder saven frem. En stor del af havens træer har det bedst med at blive beskåret netop nu. Men nogle af de mest almindelige havetræer tager direkte skade af det. Denne artikel gennemgår, hvorfor hviletiden er et godt tidspunkt, hvilke træer der egner sig, hvilke der ikke gør, og hvordan du skærer, så træet lukker såret.

Hvorfor hviletiden er god

Et løvfældende træ står i hvile fra bladfaldet i november til saftstigningen i marts og april. Der er ingen blade, og du kan se hele grenstrukturen tydeligt. Det gør det lettere at se, hvilke grene der krydser, vokser indad eller er døde. Træet bruger ikke energi på at vokse, så det taber ikke noget ved at miste grene nu. Og de fleste af de svampe, der angriber friske snitflader, er lidet aktive i kulden, så et sår fra februar står renere, når vækstsæsonen begynder, end et sår fra oktober gør.

Der er én forudsætning: undgå at beskære i hård frost. Ved temperaturer under omkring fem graders frost bliver veddet sprødt og flækker let, og barken kan slippe langs snittet. Vælg en mild dag, gerne over frysepunktet, og tjek prognosen, så der ikke kommer en hård frostperiode lige efter.

Træer, der egner sig til vinterbeskæring

Æble og pære er de klassiske vinteropgaver. Målet er en åben krone, hvor lys og luft kommer ind til alle grene, så frugten modner ensartet og løvet tørrer hurtigt efter regn. Fjern grene, der vokser lodret op midt i kronen, grene der krydser, og de tætte kviste ved store snit fra tidligere år. Skær aldrig mere end en fjerdedel af kronen væk på ét år. Et æbletræ, der får skåret for meget, svarer med masser af lodrette vandskud og lidt frugt.

Eg, bøg, lind, avnbøg og hestekastanje tåler alle beskæring i vinterens hviletid. Det gælder både fritstående træer og hække af bøg og avnbøg, som nu kan tages hårdt ind i højde og bredde, hvis de er vokset ud af form. Platan og hassel hører også til her.

Skovfyr og andre nåletræer tåler beskæring om vinteren, men her handler det næsten altid om at fjerne enkelte grene. Nåletræer skyder ikke igen fra gammelt ved, så det, du skærer af, kommer ikke tilbage.

Træer, du aldrig skal skære i januar og februar

Her ligger de dyre fejl. Tre grupper af træer skal stå i fred hele vinteren.

Den første gruppe bløder. Birk, ahorn og løn, valnød og til dels hestekastanje og kirsebær har et kraftigt saftstig, der begynder tidligt, ofte allerede i februar. Skærer du en birkegren på ti centimeter i februar, løber der saft ud af såret i uger. Saftløbet svækker træet, holder såret vådt og indbyder svampe. Birk og ahorn skal skæres i sensommeren fra sidst i juli til september, hvor træet har blade på og kan lukke såret hurtigt. Valnød skæres bedst i august.

Den anden gruppe er stenfrugt. Kirsebær, blomme, mirabel og ferskentræer skal ikke beskæres i den kolde årstid, fordi sølvglans, en svampesygdom, inficerer friske snit i det fugtige, kølige vejr fra efterår til forår. Sølvglans viser sig som et sølvagtigt skær på bladene den følgende sommer, og den kan slå et helt træ ihjel på få år. Stenfrugt skæres i juli og august, umiddelbart efter høsten eller sideløbende med den.

Den tredje gruppe mister blomsterne. Forårsblomstrende buske og småtræer som syren, forsythia, magnolie, prydkirsebær og guldregn har sat deres knopper i efteråret. Skærer du dem nu, skærer du blomsterne af. De skal skæres lige efter blomstringen i maj og juni.

Sådan skærer du, så såret lukker

Et træ heler ikke et sår, som et dyr gør. Det lukker det ved at vokse ny bark og ved ud over det fra kanten. Derfor skal snittet placeres, så træet kan gøre det. Ved grenens basis sidder en lille fortykkelse, grenkraven, hvor grenen møder stammen eller den større gren. Skær lige uden for grenkraven, ikke gennem den og ikke glat med stammen. Skærer du gennem kraven, ødelægger du det væv, der skulle lukke såret, og du åbner stammen for råd. Lader du en stump på ti centimeter stå, dør den og rådner indad.

Tunge grene tages i tre snit. Først et snit fra undersiden et stykke ude på grenen, cirka en tredjedel gennem. Dernæst et snit fra oversiden lidt længere ude, så grenen knækker af uden at flå barken ned ad stammen. Til sidst det egentlige snit ved grenkraven, nu uden vægt på. Springer du de to første snit over, får du en barkflænge, der kan blive halvanden meter lang.

Sårbehandling med maling eller voks har ingen gavnlig virkning, og de fleste undersøgelser peger på, at det forsinker lukningen. Lad snittet stå rent og tørt.

Hvad du kan selv, og hvad du skal have hjælp til

Grene under ti centimeter i diameter, som du kan nå fra jorden eller fra en stabil stige med begge fødder på trinnene, er en almindelig haveopgave. Grene over den størrelse, alt arbejde over hovedhøjde med motorsav, og alt i nærheden af elledninger, tag eller naboens ejendom er opgaver for en fagperson. Fald fra stiger og motorsavsarbejde i højden er de hyppigste alvorlige haveulykker, og de sker mest i vinterhalvåret.

Store træer i en almindelig have må beskæres uden tilladelse, men står træet i skel, har naboen en interesse, og står det i et lokalplanområde med bevaringsværdige træer, kan kommunen have en holdning til kraftig beskæring. Spørg, før du skærer mere end enkelte grene af et markant træ.

En lille kalender

Januar og februar: æble, pære, eg, bøg, lind, avnbøg, platan, hassel, bøgehække og nåletræer på milde dage. Maj og juni: syren, forsythia, magnolie og andre forårsblomstrende efter blomstring. Juli og august: kirsebær, blomme, mirabel, valnød, birk og ahorn. September og oktober: ingen større beskæring, træerne trækker sig tilbage til hvile, og svampene er aktive. Med den kalender rammer du de rigtige uger for hvert træ.