Askedød: sådan genkender du den, og hvornår træet skal væk

Asken var i mange år et af de mest almindelige store træer i danske haver og skel. Den vokser hurtigt, tåler blæst og lerjord og giver en let skygge. Siden begyndelsen af 2000-tallet har en svampesygdom, askedød eller asketoptørre, ændret det billede. I dag har mange haveejere en ask, de er usikre på. Denne artikel handler om, hvordan du genkender askedød, hvad den gør ved træet, og hvordan du vurderer, om træet kan blive stående.

Hvad askedød er

Askedød skyldes en svamp, Hymenoscyphus fraxineus, som oprindeligt kommer fra Østasien. Den blev første gang registreret i Danmark omkring 2002 og 2003 og bredte sig på få år til hele landet. Svampen spredes med sporer i luften i sommermånederne. Sporerne lander på bladene, vokser ind i bladstilken og videre ind i skuddet, hvor den dræber barken og det underliggende ved. Angrebet gentager sig år efter år, og træet mister gradvist sin krone fra spidserne og indad.

Det er vigtigt at vide, at sygdommen i sig selv sjældent slår et stort træ ihjel hurtigt. Det, der som regel fælder et ældre asketræ, er kombinationen af en svækket krone og et sekundært angreb af honningsvamp ved rodhalsen. Den kombination gør sygdommen til et sikkerhedsspørgsmål.

Symptomerne gennem året

Askedød ser forskellig ud alt efter årstiden, og det er lettest at stille en sikker vurdering, hvis du følger træet gennem et helt år.

Om foråret springer asken sent ud, ofte først i maj. Et sygt træ springer endnu senere og mere uregelmæssigt ud. Enkelte grene forbliver nøgne, mens resten af kronen bliver grøn. Det er et af de tidligste tegn, men vær tålmodig, før du dømmer.

Om sommeren viser sygdommen sig tydeligst. Bladene på angrebne skud visner og bliver brune, men bliver hængende på grenen i stedet for at falde af. Kig efter skud, hvor bladene hænger slapt ned, mens nabogrenene ser friske ud. Ved overgangen mellem dødt og levende ved på unge grene ser du ofte rudeformede, indsunkne partier i barken, typisk med en misfarvning, der er brun til orange. Det er svampens nekroser, og de er det mest karakteristiske kendetegn.

Om efteråret finder du svampens frugtlegemer i bladfaldet. De er små, hvide, skålformede og sidder på de sortnede bladstilke fra sidste års blade, som ligger på jorden under træet. De er kun få millimeter store.

Om vinteren ser du kronens form uden blade. Et sygt træ har døde spidser på mange grene, og under de døde partier skyder træet ofte nye, tætte kviste direkte fra grenene. Det kaldes vanris, og det er træets forsøg på at erstatte den tabte krone. En ask med en krone, der ligner en samling buskede kvaste på ellers nøgne grene, har haft sygdommen i flere år.

Rodhalsen er det afgørende sted

Når du vurderer et asketræ, skal du ikke kun kigge op. Gå tæt på stammen og kig på rodhalsen, altså overgangen mellem stamme og jord. Et svækket asketræ bliver ofte angrebet af honningsvamp, som nedbryder veddet ved roden. Tegnene er mørke, indsunkne partier i barken ved jorden, bark der løsner sig, og i efterårsmånederne klaser af honninggule paddehatte ved stammens fod.

En ask med honningsvamp i rodhalsen kan se forholdsvis grøn ud i kronen og alligevel være ustabil. Det er den type træ, der lægger sig i en efterårsstorm uden varsel. Hvis du finder tegn på råd ved roden, er det et selvstændigt argument for at få træet vurderet af en fagperson, uanset hvordan kronen ser ud.

Hvad sygdommen betyder for sikkerheden

Dødt asketræ bliver hurtigt sprødt. Grene, der har været døde i to eller tre sæsoner, knækker let, også i moderat vind, og det er ofte de tykkere grene i den øvre krone, der falder først. Står træet over en indkørsel, en terrasse, et legeområde eller nabovejen, skal du tage det alvorligt tidligt i forløbet. Det er også dyrere at arbejde i et træ med mange døde grene, fordi klatring i sprødt ved er farligt og ofte kræver lift eller kran.

Hvornår kan træet blive stående?

Ikke alle asketræer skal fældes. En lille del af bestanden, formentlig omkring et par procent, ser ud til at have en naturlig modstandskraft. Kronen holder sig tæt og grøn fra år til år. De træer bør få lov at stå.

Som tommelfingerregel kan du bruge kronens tilstand. Har træet mistet under en fjerdedel af kronen og har en sund rodhals, kan det ofte følges og eventuelt beskæres for døde grene. Har det mistet mellem en fjerdedel og halvdelen, er det på vippen, og det afhænger af, hvor det står. Har det mistet mere end halvdelen, eller er der tegn på råd ved roden, er træet i praksis på vej ud, og det er et spørgsmål om at fælde det, mens det stadig er sikkert at arbejde i.

Regler, du skal kende, før du fælder

Et træ i en almindelig parcelhushave må som udgangspunkt fældes uden tilladelse. Der er dog undtagelser, som du bør undersøge. Står træet i et område med en lokalplan, kan planen indeholde bestemmelser om bevaringsværdige træer, og så kræver fældning kommunens tilladelse. Står træet i skel, har naboen medbestemmelse, hvis det indgår som en del af et hegn. Ligger grunden i en fredskov eller op til beskyttet natur, gælder særlige regler. Ring til kommunens tekniske forvaltning, hvis du er i tvivl.

Fugle yngler fra tidligt forår til sidst på sommeren, og selvom der ikke er et generelt forbud mod at fælde havetræer i den periode, er det god praksis at lægge fældning af et stort træ uden for perioden fra marts til juli.

Efter fældningen

Asketræ er fremragende brænde, der kan brændes med kort tørretid, så selve stammen er ikke spildt. Bladfaldet og de tynde kviste bør derimod ikke ligge i haven, fordi svampens frugtlegemer sidder på bladstilkene. Kør det til genbrugspladsen eller brænd det, hvor det er tilladt. Vil du plante et nyt træ på stedet, så vælg en anden art. Nye asketræer i en have med askedød får sygdommen inden for få år.